I Danmark renses næsten alt spildevand i centrale renseanlæg, så forurenende stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsives i jorden.

Lovgivningen fastsætter reglerne for kloakering og rensning af spildevand, som overordnet funderet i EUs Vandrammedirektiv, statens vandplaner, Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandbekendtgørelsen. Disse skærper kravene for udledning af spildevandet til gavn for drikkevandet, hygiejnen og dyre – og plantelivet i vådområderne.

Udfordringer:

Udfordringerne i det danske kloaksystem handler blandt andet om:

• Husholdningerne producerer mere spildevand i dag sammenlignet med tidligere.
• Skybrud og oversvømmelser udfordrer kloaksystemet.
• Belagte overflader, f.eks. fortove, veje og bygninger, der forhindrer regnvand i at blive opsuget af græs og jord.

Mængden af spildevand fra husholdningen, tæt belagte overflader og skybrud resulterer i at kloaksystemet i nogle tilfælde ikke er robuste nok. Når vandet opstuves i overbelastede kloaksystemer, risikerer man, at kloakvandet ”løber baglæns” gennem kloakrørene og op i kældre eller toiletter.

Verdensmål 6.3; styrke vandkvaliteten, og rens og brug spildevand bedre handler om at vandkvaliteten skal forbedres ved at reducere forurening, stoppe dumping og minimere udslippet af farlige kemikalier og materialer. Europa har gjort enorme fremskridt inden for rensning af spildevand i de sidste 20 år, men der er stadig plads til forbedringer. Det er nødvendigt at have fokus på at holde skadelige stoffer ude af spildevandet fra starten og udvikle mere avancerede rensningsmetoder.

På verdensplan vender  80% af alt spildevand tilbage til naturen uden at blive behandlet (WWAP, 2017).  Men der er  stor forskel på, hvor meget spildevand, der bliver renset alt efter, hvor i verden det bliver udledt :

• I højindkomstlande renses der gennemsnitligt 70 procent af spildevandet
• I middelklasselande renses der gennemsnitligt 38 procent af spildevandet
• I lavindkomstlande renses der gennemsnitligt 8 procent af spildevande

Ligesom Danmark er de ørige EU-medlemslande forpligtet til at følge EU´s vandrammedirektiv reglerne for kloakering og rensning af spildevand. Og ifølge Europa kommissionen er de europæiske lande, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, tilsluttet et kloaksystem med et rensningssystem der behandler spildevandet.

Udfordringer

Opsamling af spildevand er dyrt og kan udgøre en alvorlig trussel mod miljø og folkesundhed 

• Spildevandet som ledes ude i økosystemet uden af blive renset har nogle alvorligt konsekvenser for en god økologisk tilstand i søer og vandløb. Men også for de mange milliarder af mennesker i verden, der får deres drikkevand fra de forurenet søer og vandløb.
• Oversvømmelser og tørke, kan skade kloaksystemerne og rensningssteder og forhindre service til millioner af mennesker
• vedligeholdelse af behandlingsfaciliteter er tidskrævende, og hvis defekte eller ødelagte kan udgøre farlige trusler for miljøet og befolkningen
• Utilstrækkelig tilsyn kan medføre alvorlige problemer

Verdensmål 6.3 styrk vandkvaliteten, og rens og brug spildevand bedre. Inden 2030 skal vi forbedre vandkvaliteten ved at reducere forurening, stoppe dumping og minimere udslippet af farlige kemikalier og materialer. Andelen af ubehandlet spildevand skal halveres og der skal udvikles mere avancerede rensningsmetoder som samtidig holder omkostningerne nede.

Kilder:  UNWater, Miljø- og fødevareministeriet: Europa kommissionen , Globalnyt