Forestil dig, hvis du skulle hente vand til familien inden du kunne gå i skole.
Til VANDløbet i Kildeskovshallen kan du prøve vandstafetten, hvor du kan prøve at bære vand på samme måde, som mange af verdens børn gør hver dag, når de skal hjælpe med at hente vand til familien de steder, hvor der ikke er en vandhane i nærheden.
Adgang til vand er ingen selvfølge. Og klimaforandringerne er med til at øge uligheden i adgangen til rent vand.
Hvert år bliver der mindre vand til rådighed. Nogle steder varer tørkeperioderne endnu længere end tidligere. Andre steder vil den årstidsbestemte regn blive endnu kraftigere med over-svømmelser og forurening af drikkevand til følge.
Til Vandets Dag i Kildeskovshallen kan du være med til at sætte fokus på de 258 millioner mennesker i verden, der må gå i over en halv time om dagen for at få vand til drikke og til at lave mad. Det går ud over mange børn, som ofte må komme for sent i skole eller slet ikke kan komme i skole, fordi de først og fremmest må hente vand til familien.
