Komposttoiletter kan løse grønlandsk miljøproblem
I Danmark tager vi vandskyllende toiletter for givet, men i Grønland gør klippegrunden og permafrosten det problematisk at have spildevandssystemer. Derfor benytter indbyggerne i de grønlandske bygder sig af posetoiletter, hvor indholdet smides direkte i havet, hvilket giver flere forureningsproblemer.
Det har DGE og miljøingeniør Børge Lund fundet en løsning på med et eldrevet, biologisk komposttoilet, der fordamper væsken og formulder de faste bestanddele.