Vandets Dag, eller Verdens Vanddag er en FN-temadag, der finder sted hvert år d. 22. marts for at sætte fokus på drikkevandet.
FN's Verdensmål 6 er krystalklart: Vand til alle inden 2030. Det betyder, at ingen skal lades i stikken. Men i dag lever millioner af mennesker stadig uden sikkert vand.
Det kan være svært at forholde sig til, når vandet fosser ud, så snart vi skruer på vandhanen. Og spildevandet bare forsvinder væk fra afløbet.
Men rent vand er ikke det rene trylleri!
Til Vandets Dag sætter vi fokus på, at rent vand ikke er en selvfølge, og giver håndgribelig inspiration til, hvordan du kan hjælpe med at sikre rent vand til fremtidens generationer – og til de mange millioner mennesker rundt omkring i verden, som stadig ikke har adgang til rent vand.
#vandets dag og #world water day.