Tænker du på vand, når du shopper bomuldsprodukter?

Der gemmer sig et enormt vandforbrug i fremstillingen af vores bomuldsproduker. Det er bare ikke noget de fleste af os tænker over, når vi skal købe en ny t-shirt eller et håndklæde. Bliv klogere på, hvordan du hjælper med at passe bedre på verdens vandressourcer, når du vælger økologisk bomuld.

10% af verdens sprøjtegifte bruges i den konventionelle bomuldsproduktion. Foruden sprøjtemidler, bruges gigantiske mængder af vand i bomuldsproduktionen. I gennemsnit kræver det ca. 10.000 liter vand, at producere 1 kilo bomuld. I mere håndgribelige tal betyder det, at det kræver lige godt 1000 liter vand at producere bare et enkelt KONVENTIONELT bomulds viskestykke eller 2.700 liter vand til at producere en T-shirt.

Bomuld dyrkes i dele af verden, hvor der ofte er stor vandmangel. Det har store menneskelige omkostninger, hvilket dokumentarfilmen; White gold – the true cost of cotton sætter spot på.

Økologisk bomuldsproduktion bruger 91 % mindre vand en konventionel bomuldsproduktion – Og så bliver der slet ikke brugt farlige sprøtemidler.

Det gør derfor en stor forskel, når vi vælger at købe tekstiler, der er produceret af økologisk bomuld. Desværre er det kun 5% af bomuldsproduktionen, der er økologisk.

I podcasten Plantetinget kan du høre CEO i The Organic Company, Joy Vasiljev om hendes vision og mission om at udbrede økologi, kvalitet, design og bæredygtighed til både Danmark og verden.